Forside Sitemap Udskriv siden
  > Skylder du penge   Søg
  
  
  


Kontakt
Danske INKASSOadvokater


30-08-2007 Egeninkasso. Omkostninger. Skyldner kunne ikke pålægges omkostninger til RKI-registrering. Omkostninger til adressesøgning fastsat til 52 kr.


Ved indlevering af betalingspåkrav var der opkrævet omkostninger ved egeninkasso. Taksten var 600 kr., men kreditor forlangte 700 kr. opgjort således: 500 kr. til oprettelse og administration af afdragsordning (dette blev godkendt), 50 kr. til RKI registrering og 150 kr. til adressesøgning.

 

Landsretten bemærkede, at omkostninger til indberetning til RKI faldt uden for de udenretlige inddrivelsesomkostninger ved egeninkasso, som kan kræves betalt af skyldner, jf. inkassobekendtgørelsens § 4, stk. 1, jf. rentelovens § 9a, stk. 3, jf. stk. 1. En nødvendig udgift til indhentelse af oplysning om skyldnerens adresse kunne dog anses for en rimelig og relevant omkostning ved inddrivelse af fordringen. Udgiften hertil blev fastsat til 52 kr. og kunne medtages i opgørelsen af kravet indenfor de takstmæssige grænser for omkostninger ved egeninkasso.

 

Det overrasker, at den positive udgift til folkeregisteroplysning ikke skulle kunne medtages udover taksterne. Således er praksis næppe heller. Faktisk var spørgsmålet ikke aktuelt, da de samlede, reducerede omkostninger ville andrage 550 kr., altså mindre end taksten.

 

VLK af 20. juli 2007, nr. B-0768-07

Kilde: Fuldmægtigen, dokument ID: 1-2007-1299799