Forside Sitemap Udskriv siden
  > Skylder du penge   Søg
  
  
  


Kontakt
Danske INKASSOadvokater


02-06-2009 Pant i ejendom på lejet grund


Spørgsmål:

Hej.
 
Jeg har et spørgsmål ang. pant i ejendom på lejet grund. Jeg ejer et kolonihavehus i en kolonihaveforening, hvor jeg jo så at sige kun lejer grunden.
Spørgsmålet er nu om der kan tages pant i mit kolonihavehus? Værdien af huset er maksimalt 8.000 kr da det er i meget ringe stand.
 
Venligst
Louise

 

Svar:

Tak for din henvendelse til Danske Inkassoadvokater.
 
Det kan godt lade sig gøre at pantsætte et hus på lejet grund eller få foretaget udlæg i fogedretten, men den reelle værdi er ofte meget tvivlsom.
 
Afgørende er, om der er et reelt marked for handel med sådanne huse på lejet grund. Hvis det er tilfældet, vil der kunne være liebhavere, som er interesserede i at købe huset i fri handel eller på tvangsauktion, og i så fald giver både pantsætning og udlæg god mening.
 
Med venlig hilsen
Advokat Karsten N. Müller