Forside Sitemap Udskriv siden
  > Forside   Søg


Kontakt
Danske INKASSOadvokater


07-06-2012 Gæld fra 1987


Spørgsmål:

 

Jeg har et spørgsmål om gammel gæld.I 1987 har jeg lånt nogle penge i et finanseringsselskab, som jeg har glemt alt om. Jeg har åbenbart på dette tidspunkt skrevet under på at betalte jeg ikke måtte de tage evt overskydende skat. Nu er det sådan at jeg skal have penge tilbage i skat i år, og de gør krav på dem.Så er det jeg er kommet i tvivl om de må det da der jo er gået så mange år,og om den gæld ikke kommer ind under den nye forældelseslov.

 

Svar:

 

Tak for Deres spørgsmål. Forældelsesfristen er i dag 10 år for fordringer i henhold til pengelån, jf. Forældelseslovens § 6, stk. 1. De 10 år begynder at løbe på dagen for en evt. aftalt indfrielse, og såfremt et sådant tidspunkt ikke er aftalt, så begynder de 10 år at løbe fra den seneste transaktion på kontoen, der er foretaget af andre end finansieringsselskabet. I Deres tilfælde ville jeg over for finansieringsselskabet påberåbe mig forældelse i henhold til Forældelseslovens regler om pengelån.

 

Med venlig hilsen

Karsten Hjorth Larsen
Advokat